App-anbefaling: Grid Diary

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange dagbøger jeg i mit liv er startet på. Bemærk jeg skriver startet på, og ikke udfyldt! (; I ved, helt gammeldags pen-og-papir-dagbøger. Det er vildt hyggeligt at skrive, og det er hyggeligt at læse bagefter. Jeg elsker at sidde og se tilbage i ting, jeg har skrevet før, og at tænke over hvem er jeg nu i forhold til dengang, det læste blev skrevet. Men på trods af gode intentioner er jeg elendig til at huske at skrive i den analoge dagbog – og hvis man ikke får skrevet lidt hver dag, så er det jo som om det bliver en lidt kedelig fornøjelse at se tilbage i senere.

Derfor har jeg i et stykke tid ledt efter en form at skrive lidt om hver dag på, hvor jeg måske ikke skal tænke så meget. Jeg har set en del på de analoge “Q&A journals” eller guidede dagbøger, som nogen kalder dem. Dog er det tit en ordentlig satan med plads til fem års optegnelser, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor voldsom sådan en bog må være at sidde med! Heldigvis lever vi jo i en verden fyldt med digitale løsninger, og jeg var mildest talt begejstret da jeg faldt over appen Grid Journal. Derfor deler jeg lige en anbefaling her, for jeg er helt sikker på, at jeg ikke er den eneste der har hang til selvrapportering!

Konceptet er simpelt: Du laver et gitter med 1-8 spørgsmål til dig selv. Det kan være helt konkrete spørgsmål alá “hvad er der sket i dit liv i dag?”, men også spørgsmål der opfordrer til refleksion og fokus. Spørgsmålene kan vælges ud fra et bibliotek, eller du kan selv skrive dem. Jeg har selv valgt at lave nogle spørgsmål (mest fordi spørgsmålene i biblioteket er engelske, og det er mere naturligt for mig at skrive dagbog på dansk). Mine spørgsmål ser fx sådan her ud:

Billede 14-07-2016 11.42.07

 

Når en dag er gået klikker man sig bare ind på felterne, skriver et par linjer og gemmer til sidst det hele. Man får så løbende dannet sig et bibliotek af dagbogssider, som man kan bladre igennem i “Read only”-mode:

Billede 14-07-2016 11.41.24

Ud over at appen er virkelig pæn og simpel, så er jeg det jo en genial måde lige at bruge 5 minutter på at gøre status over dagen – og fordi gitteret med spørgsmål kan ændres fra dag til dag, hvis man ønsker, så er der mulighed for fx at følge ens refleksioner over et vægttabsforløb, selvudviklingsforløb, rygestopsforløb, træningsforløb – you name it – over en periode. Det er sgu da meget smart!

Appen hedder som sagt Grid Diary, og kan hentes i en gratis udgave i App store. Der er også en betalingsudgave til 39 kr, men den har jeg ikke overgivet mig til endnu 😉

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Om at have hovedet med

Billede 02-07-2016 11.40.41 (1)

Som beskrevet igår har jeg den sidste måneds tid endelig fået taget mig sammen til at komme igang med at smide nogle kilo. Jeg er virkelig all for body positivity, og jeg har egentlig langt hen ad vejen haft det ok med min krop. De seneste to år har jeg dog haft lidt en øv-fornemmelse af at få spyttet en BMI faretruende tæt på 30 i hovedet, når jeg steg på vægten. Der er virkelig ikke plads til særlig mange kilo, når der kun er 160 centimenter at fordele dem på, forstås! Ret hurtigt efter Peder og jeg blev kærester anlagde jeg mig de klassiske ti ‘kærestekilo’. Sidenhen har jeg virkelig brugt mange halvhjertede forsøg på at smide dem fra mig igen. Motivationen holdt ligesom ikke mere end 2-3 uger af gangen, før en pose chips var mere tiltalende for mig end et vægttab.

Efter forsøg cirka nummer 38 eller noget i den stil, gik det op for mig at jeg var nødt til at gøre noget helt andet. Min sædvanlige opskrift virkede jo tydeligvis ikke. Derfor hev jeg, på trods af tidligere alvorlig(!) skepsis, fat i 5:2-faste som værktøj. Jeg tager ikke det med de 500 kalorier om dagen så tungt, men faster to dage i ugen med en mådeholden aftensmad som det eneste måltid, og spiser til gengæld hvad jeg har lyst til resten af ugens dage. Generelt spiser jeg fortsat indenfor LCHF-principperne, da det er sådan jeg har det bedst. Jeg flirter nu endda lidt med striks LCHF, fordi jeg egentlig aldrig før har testet, om jeg måske endda trives endnu bedre med en lavere mængde kulhydrat. Det fungerer ind til videre virkelig godt på kostfronten. Fastedagene glider let, og jeg spiser masser af lækker mad. Samtidig er jeg blevet meget bedre til at komme afsted til yogatimer, og til at gå nogle ture.

Jeg nærmer mig et vægttab på fem kilo på de fem uger siden start. Og det er så sindssygt fedt virkelig at mærke, at hovedet er med denne gang. Jeg har ikke lyst til at proppe mig med junk, for så når jeg ikke mine mål – så det er slet ikke svært at holde sig fra fx chips og dip, som jeg ellers propper i hovedet minimum én gang om ugen normalt. Jeg føler ikke, at jeg giver afkald på noget, men i stedet at jeg vælger en masse gode ting til. Hvis jeg ind i mellem får lyst til en lækker kulhydratbombe, går min hjerne ikke i ring i tanker alá “det må jeg ikke få”, men er lynhurtig til at tænke: “det vælger jeg ikke at spise”. Derfor tænker jeg, at jeg ligeså godt kan tage ti kilo mere med, og altså komme retur til min før-uni vægt. Det kommer helt sikkert til at gå lidt langsommere, men jeg regner med at kunne ramme de tres kilo i efteråret engang.

Fordi kost, yoga og vægttab fylder meget hos mig for tiden, kommer der helt sikkert til også at være blogindlæg om den slags over de næste par måneder. Jeg håber, det er noget I har lyst til at læse om – ellers så råb endelig højt med idéer til indlæg, I gerne vil læse! (:

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Siden sidst #2 (LAME, I KNOW!)

Hængekøje

Shit, så gik der sgu lige nogle måneder igen. For søren, tiden flyver. I får sgu en “Siden sidst”-liste igen. Jeg lover, at jeg snart begynder at skrive andet end lister! Især fordi at jeg jo for fanden godt kan lide at skrive – og nu endelig har tid og overskud igen efter et sindssygt forår!

Siden sidst:

… har min søde kæreste bakset en hængekøje ud på altanen ud for vores soveværelse. Dette har bl.a. resulteret i, at han en nat i sidste uge tog sin dyne med derud, og altså sov på altanen indtil klokken 1. Jeg har heldigvis også fået lov at bruge den ind i mellem. Ovenfor i selskab med vores døde aloe vera, som Peder intet ansvar vil tage for. Det er muligvis mig, der har slået den ihjel.

… har jeg lært at hækle. Faktisk har jeg hæklet et helt barnevognstæppe til min nevø – er du gal, det tog lang tid!

… har jeg været til mit livs første fodboldkamp! Peder fik billetter til AGF mod Esbjerg, og Esbjerg fik BANK! Vi sad lige ved siden af fanklubben, og det var mega fedt. Det er helt sikkert ikke mit livs sidste kamp!

… har jeg afsluttet 2. semester af kandidaten, som i forbindelse med vores designprojekt har været kilde til utroligt mange frustrationer. Derfor var jeg både glad og stolt over at afslutte med karakterer på 10 og 7 – men kom en smule op at toppes med en censor i forhold til ambitionsniveauet. Nej, søde  velmenende censor, selvom man er dygtig behøver man ikke altid gå efter at få 12. Så bliver man nemlig syg i hovedet!

… har jeg spist virkelig meget god mad, og været sammen med virkelig mange søde mennesker.

… har jeg købt nye løbesko. Dyre nye løbesko. Løbet i dem 2-3 gange og smidt dem i skabet. Som det jo sker. Jeg er og bliver meget mere yogatypen end løbetypen. Gad bare virkelig godt være typen, der virkelig nyder at løbe. Suk!

… har jeg til gengæld været med til The Color Run! Se venligst bort fra at mine kolleger og jeg gik hele vejen igennem. Still counts!

… har jeg flirtet en del med 5:2-faste, og striks LCHF (hvor jeg normalt spiser liberal LCHF, og har gjort det i to-tre år). Det har resulteret i et vægttab på 4+ kg siden 28. maj. Slut med rygdeller og oppustet mave! Jeg trives, spiser mega god mad og er glad – og jeg planlægger lige at fortsætte ti kilo mere. Jeg kan jo ligeså godt få det gjort, nu jeg er igang (; Min motivation er tårnhøj, og det er vildt fedt at have hovedet med i et vægttab for første gang siden gymnasiet.

… købt et par brune Birkenstock-sandaler, på trods af at jeg tidligere har svoret, at jeg ALDRIG kunne finde på at købe noget så grimt. Men seriøst. Det er jo som remoulade om fødderne.

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

På vej ud af boblen

Det føles virkelig ikke som om, at det er særlig længe siden, at jeg sad dér ved et vakkelvorent campingbord i Norditalien og febrilsk tjekkede Aarhus Universitets ansøgelsessystem, for at se om jeg var optaget. Jeg kan huske at mine hænder rystede, og at jeg bandede højt over det mobile bredbånds langsomme forbindelse. I al beskedenhed var jeg ret sikker på, at jeg var kommet ind – men det var alligevel sindssygt nervepirrende at logge ind på websitet. Alle mine ting var allerede inden afrejsen til Italien flyttet op i en skotøjsæskeformet 1-værelses på 31 kvm lidt udenfor Aarhus. Jeg havde skrevet under på min første lejekontrakt. Men det var alligevel ikke helt virkeligt før jeg så ordet “Optaget” udfor min førsteprioritet Engelsk.

Jeg havde allerede dengang en stærk formodning om, at jeg ville ende på en kandidatuddannelse. Jeg startede med at læse i 2012, og vidste altså dengang, at hvis jeg klarede det på normeret tid, så ville jeg være cand.mag. i 2017. Hold kæft, hvor jeg syntes, at der var lang tid til. Ikke fordi jeg ikke glædede mig til at læse, for det gjorde jeg virkelig – men der var bare uhåndgribeligt lange udsigter til at komme ud af uddannelsessystemet og ud i “den rigtige verden”. Man er sgu lidt i en mærkelig bobbel, imens man læser. Jo længere tid, jeg læste, jo mere frustreret blev jeg over at analysere på verden, men ikke deltage i den. Den frustration er heldigvis blevet en del mindre, efter jeg er startet på kandidaten i Oplevelsesøkonomi, hvor der er meget fokus på at lave rigtige projekter med rigtige samarbejdspartnere. Det er hårdt, men også meget federe og langt mere givende end at terpe tør teori.

2017 er ikke langt væk mere. Faktisk er det lige rundt om hjørnet. Det semester, jeg er på nu, er det sidste semester, som er nogenlunde, som man kender det med tre fag og et projekt i studiegruppen. Næste semester står den på én dag på uni, og resten af ugens dage er sat af til praktik (jagten på en praktikplads taler vi slet ikke om!). Og nåja, så starter forberedelserne til specialet også lige pludselig. Vejleder skal vælges til oktober. Jeg afleverer specialet om et år og to måneder.

Det er altså lige om lidt. Jeg glæder mig helt tosset til at komme ud på den anden side, men min indre tryghedsnarkoman har virkelig haft det fedt med at kende “planen” for 2012-2017. Og så sidder jeg pludselig her og melder mig til magistrenes a-kasse, for nåh ja, man skal jo ikke regne med at have et job fra den dag, hvor SU’en stopper med at tikke ind. Hvor fanden blev tiden af?

akasse

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Siden sidst

øl redigeret

Og så skete det pludselig, at der var stille på bloggis i over en måned. Vildt nok, jo! Tiden løber fra mig for tiden, det skal ikke være nogen hemmelighed. Langt de fleste af mine dage den sidste periode har været af den slags, hvor jeg halser rundt imellem tre forskellige aktiviteter inden klokken 17, sjusker mig halvhjertet igennem at lave aftensmad og slutteligt går helt død på sofaen. Jeg klager ingenlunde, for det er nogle fede ting, jeg laver. I dag har jeg fx tilbragt dagen til et studiegruppemøde af den slags, hvor det bliver til lige dele arbejde og hyggesnak, og hvor vi kunne slutte af med en kold øl. Vi har været gode i dag, og det designprojekt, vi laver dette semester, ser endelig ud til at forme sig i en retning, hvor vi nogenlunde ved, hvad vi laver.

I anledning af påsken, er der ikke mere undervisning før tirsdag i næste uge. Til gengæld skal jeg arbejde fredag til mandag, hvorfor jeg planlægger at nyde de næste to fridage til fulde. Min indre stræber skriger “læs, læs, læs!”, men jeg vil gøre mit absolut ypperste for ikke at få dårlig samvittighed over at indhente seks afsnit Grey’s Anatomy (efter tvang fra skønne Mia), snuppe et par yogatimer og gå nogle lange ture. Jeg er sikker på, at det gavner sig i det lange løb, at jeg lige stopper op og mærker efter.

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.