2015: Et år i retrospekt

Et år er jo ikke rigtig afsluttet, før samtlige bloggere har skrevet et ‘året der gik’-indlæg. Vi skal endelig ikke sidde fast i 2015 længere end højst nødvendigt, så jeg tager naturligvis også det vigtige ansvar på mine skuldre. (;

2015 har været et af de år, som er fløjet forbi, nærmest uden jeg opdagede det. Følelsen af højt tempo skyldes sikkert dels at der har været virkelig mange store begivenheder, og dels at jeg generelt har haft følelsen af at være presset over forskellige ting i løbet af hele året. Når jeg ser tilbage på 2015, så forstår jeg godt, hvorfor mit hoved har været på overarbejde.

I starten af året flyttede jeg sammen med min kæreste. Vi flyttede sammen forholdsvis tidligt, efter at have været kærester i ni-ti måneder. Før boede Peder i Herning, og jeg i Århus, og imellem pendling frem og tilbage, og faktum at vi nærmest boede sammen på trods af afstand, var det tosset at vi ikke bare flyttede sammen. Vi var exceptionelt heldige med vores boligsøgning, og fik på en lille måned med Boligportalen fat i en lækker 2’er, der opfyldte alle vores krav – inklusive forholdsvis billig husleje. Dog var det med indflytning en del hurtigere end planlagt, og januar og februar måned var dermed ét stort rod af flytning, Ikea-ture og panikindretning af den nye lejlighed. I samme periode blev jeg ansat som kundesupporter hos eBay, hvor en masse tid også gik med oplæring.

Foråret husker jeg for tre ting. Først og fremmest for en kæmpe forvirring i forhold til valget af kandidatuddannelse. Jeg havde mega krise. Efter at jeg droppede idéen om at blive gymnasielærer, var det en jungle at finde ud af, hvad jeg havde adgang til, og hvad jeg egentlig overhovedet havde lyst til. Jeg endte med at søge Oplevelsesøkonomi, Retorik og Engelsk (i dén rækkefølge), imens Virksomhedskommunikation og Engelsk, som egentlig havde været min plan indtil to dage før ansøgelsesfrist, røg en tur til højre. Faktisk opdagede jeg først Oplevelsesøkonomis eksistens to dage før ansøgelsesfristen, så det er et rent lykketræf, at det er det, jeg endte med at læse.

Det var også i det tidlige forår, at min søster ringede til mig en formiddag. Jeg sad og var ved at snøre mine løbesko, husker jeg, og da hun meget tidligt i samtalen sagde: “Katrine, jeg er gravid”, begyndte jeg seriøst at grine. Jeg troede det var en joke. Min søster er bestemt ikke typen, der er for fin til ikke at joke med den slags, så jeg var 100% sikker på at min mor sad i baggrunden og flækkede af grin. Det viste sig så at hun ikke prankede, hvilket gjorde min reaktion lidt upassende. Jeg endte med at skulle sunde mig en time, før jeg kom afsted på den løbetur, for det var satme en stor nyhed at få.

I stor kontrast til nyheden om det nye liv, så blev foråret også præget af min bedstefars død. Han havde været syg igennem et stykke tid, så det kom ikke som nogen overraskelse, men det var alligevel mærkeligt og trist.

Efter eksamenerne i juni, kunne jeg kalde mig bachelor i Engelsk og Erhvervsøkonomi. Det var en lidt flad fornemmelse, for at være helt ærlig. Hvor gymnasiet afsluttes med fest, farver og sjove hatte, er bacheloren en mere afdæmpet fornøjelse at afslutte. Ikke desto mindre er det stadig en præstation, og et stort fedt kryds på to-do listen i vejen videre ud i verden. Trods alt endte bacheloren med at skaffe mig adgang til kandidaten i Oplevelsesøkonomi, som jeg startede på i efteråret. Det har været sindssygt travlt, og jeg kan i høj grad mærke, at jeg har haft det forholdsvist nemt på bacheloren. Hvor jeg før har været vant til 25-30 timers aktivt studiearbejde i ugen – endda med eksamensperiodens spidsbelastning indregnet i omtalte gennemsnit – så er Oplevelsesøkonomi virkelig et fuldtidsstudie. Det er der jo som sådan ikke noget galt i, men det har krævet noget tilvænning. Især fordi jeg ved siden af har to jobs, der også skal passes, og som også ofte bliver til 15+ timer i ugen. På trods af tidspres, så er jeg ret sikker på, at det er den rette hylde, jeg er på lige nu: Jeg er tilpas udfordret, men føler stadig at jeg laver noget, jeg er god til, og noget, som nærer mig.

På trods af at 2015 markeres af en del store begivenheder, så tager én oplevelse prisen over dem alle: Midt i oktober fik jeg det kæmpe privilegie at være med, da min nevø blev født. Selvom jeg mest af alt bare brugte natten på at sørge for kaffe, vand og mad til de andre fødselshjælpere, så var det kæmpe stort at være der sammen med min stærke søster, imens hun arbejdede hårdt for at få sin søn til verden. Det er sindssygt stort at være blevet moster, og helt åndssvagt så meget man kan elske sådan en lille klump, som jo bare pludrer, skider, skriger, spiser og sover.  Det ser dog allerede nu ud som om, at han bliver en ligeså klar en solstråle som sin mor, hvilket kun kan blive godt. Jeg glæder mig til at se, hvilket menneske han bliver til, og jeg er ikke i tvivl om at når jeg tænker tilbage på 2015 om ti eller tyve år, så er det Malthe, jeg vil huske det for.

12494356_10153800737302487_796258502_o

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *