2015: Et år i retrospekt

Et år er jo ikke rigtig afsluttet, før samtlige bloggere har skrevet et ‘året der gik’-indlæg. Vi skal endelig ikke sidde fast i 2015 længere end højst nødvendigt, så jeg tager naturligvis også det vigtige ansvar på mine skuldre. (;

2015 har været et af de år, som er fløjet forbi, nærmest uden jeg opdagede det. Følelsen af højt tempo skyldes sikkert dels at der har været virkelig mange store begivenheder, og dels at jeg generelt har haft følelsen af at være presset over forskellige ting i løbet af hele året. Når jeg ser tilbage på 2015, så forstår jeg godt, hvorfor mit hoved har været på overarbejde.

I starten af året flyttede jeg sammen med min kæreste. Vi flyttede sammen forholdsvis tidligt, efter at have været kærester i ni-ti måneder. Før boede Peder i Herning, og jeg i Århus, og imellem pendling frem og tilbage, og faktum at vi nærmest boede sammen på trods af afstand, var det tosset at vi ikke bare flyttede sammen. Vi var exceptionelt heldige med vores boligsøgning, og fik på en lille måned med Boligportalen fat i en lækker 2’er, der opfyldte alle vores krav – inklusive forholdsvis billig husleje. Dog var det med indflytning en del hurtigere end planlagt, og januar og februar måned var dermed ét stort rod af flytning, Ikea-ture og panikindretning af den nye lejlighed. I samme periode blev jeg ansat som kundesupporter hos eBay, hvor en masse tid også gik med oplæring.

Foråret husker jeg for tre ting. Først og fremmest for en kæmpe forvirring i forhold til valget af kandidatuddannelse. Jeg havde mega krise. Efter at jeg droppede idéen om at blive gymnasielærer, var det en jungle at finde ud af, hvad jeg havde adgang til, og hvad jeg egentlig overhovedet havde lyst til. Jeg endte med at søge Oplevelsesøkonomi, Retorik og Engelsk (i dén rækkefølge), imens Virksomhedskommunikation og Engelsk, som egentlig havde været min plan indtil to dage før ansøgelsesfrist, røg en tur til højre. Faktisk opdagede jeg først Oplevelsesøkonomis eksistens to dage før ansøgelsesfristen, så det er et rent lykketræf, at det er det, jeg endte med at læse.

Det var også i det tidlige forår, at min søster ringede til mig en formiddag. Jeg sad og var ved at snøre mine løbesko, husker jeg, og da hun meget tidligt i samtalen sagde: “Katrine, jeg er gravid”, begyndte jeg seriøst at grine. Jeg troede det var en joke. Min søster er bestemt ikke typen, der er for fin til ikke at joke med den slags, så jeg var 100% sikker på at min mor sad i baggrunden og flækkede af grin. Det viste sig så at hun ikke prankede, hvilket gjorde min reaktion lidt upassende. Jeg endte med at skulle sunde mig en time, før jeg kom afsted på den løbetur, for det var satme en stor nyhed at få.

I stor kontrast til nyheden om det nye liv, så blev foråret også præget af min bedstefars død. Han havde været syg igennem et stykke tid, så det kom ikke som nogen overraskelse, men det var alligevel mærkeligt og trist.

Efter eksamenerne i juni, kunne jeg kalde mig bachelor i Engelsk og Erhvervsøkonomi. Det var en lidt flad fornemmelse, for at være helt ærlig. Hvor gymnasiet afsluttes med fest, farver og sjove hatte, er bacheloren en mere afdæmpet fornøjelse at afslutte. Ikke desto mindre er det stadig en præstation, og et stort fedt kryds på to-do listen i vejen videre ud i verden. Trods alt endte bacheloren med at skaffe mig adgang til kandidaten i Oplevelsesøkonomi, som jeg startede på i efteråret. Det har været sindssygt travlt, og jeg kan i høj grad mærke, at jeg har haft det forholdsvist nemt på bacheloren. Hvor jeg før har været vant til 25-30 timers aktivt studiearbejde i ugen – endda med eksamensperiodens spidsbelastning indregnet i omtalte gennemsnit – så er Oplevelsesøkonomi virkelig et fuldtidsstudie. Det er der jo som sådan ikke noget galt i, men det har krævet noget tilvænning. Især fordi jeg ved siden af har to jobs, der også skal passes, og som også ofte bliver til 15+ timer i ugen. På trods af tidspres, så er jeg ret sikker på, at det er den rette hylde, jeg er på lige nu: Jeg er tilpas udfordret, men føler stadig at jeg laver noget, jeg er god til, og noget, som nærer mig.

På trods af at 2015 markeres af en del store begivenheder, så tager én oplevelse prisen over dem alle: Midt i oktober fik jeg det kæmpe privilegie at være med, da min nevø blev født. Selvom jeg mest af alt bare brugte natten på at sørge for kaffe, vand og mad til de andre fødselshjælpere, så var det kæmpe stort at være der sammen med min stærke søster, imens hun arbejdede hårdt for at få sin søn til verden. Det er sindssygt stort at være blevet moster, og helt åndssvagt så meget man kan elske sådan en lille klump, som jo bare pludrer, skider, skriger, spiser og sover.  Det ser dog allerede nu ud som om, at han bliver en ligeså klar en solstråle som sin mor, hvilket kun kan blive godt. Jeg glæder mig til at se, hvilket menneske han bliver til, og jeg er ikke i tvivl om at når jeg tænker tilbage på 2015 om ti eller tyve år, så er det Malthe, jeg vil huske det for.

12494356_10153800737302487_796258502_o

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Efter en travl jul

Kærlighedsplakater

Det har været en fantastisk, omend lidt travl jul. Vi meldte vores ankomst hos min søster, hendes kæreste og min knapt 10 uger gamle nevø den 22. om aftenen, og tilbragte den 23. og 24. i babyland hjemme hos dem. Jeg er meget imponeret over, at jeg ikke vågnede, når Malthe vågnede i løbet af natten, for jeg havde ellers sat mig for at score storesøsterpoint ved at aflaste min søster om natten – nope, that didn’t happen, i stedet sov jeg som en sten. Heldigvis kunne jeg underholde ham imens hun var i bad et par gange, så lidt må hun have mærket at vi var der, håber jeg. Juleaften sluttede min mor og min lillebror sig til flokken, og vi fik en aften der var præget af ned-på-jorden ukrukket hygge – og af en baby, der klart var ramt af FOMO. Hver gang nogen forsøgte at lægge ham i seng, blev han pisseskidefucking gal. Det forstår man vel egentlig også på sådan en juleaften, så langt hen ad vejen fik han lov til at hænge ud ved gaveoppakningen, helt skeløjet af træthed. Det var trods alt også ham, der fik allerflest gaver, så selvsagt ville han ikke i seng.

Jeg har fået virkelig gode gaver i år. Bl.a. hel masse lækre produkter til hud og hår fra Matas, Ilse Jacobsen, Forever Living og Origins, som er virkelig rare at få, fordi min kæreste ellers har indført investeringsstop på alt hvad der hedder hud- og hårpleje. Det har muligvis noget at gøre med at jeg har en helt bedroller fyldt med den slags i forvejen. Ud over ekstravagant ego-pleje har jeg også fået et par praktiske ting – sådan noget som en smoothieblender i miniformat, I ved, en af dem, der hvor smoothien blendes i selve flasken til den, en ny yogamåtte og flere gryder med indbygget dørslag. Den gave, der overraskede mig allermest var den [dialægt]-plakat, jeg har fået af min kæreste. Det er i og for sig ret imponerende at jeg ikke havde gættet det, for vi er ellers ret slemme til at give meget afslørende hints til hinanden, efterhånden som vi nærmer os juledagene. Imidlertid havde jeg ingenlunde forestillet mig at få en plakat med fraser fra “wæstjylland”, hvor Peder som sagt kommer fra. Den falder på et meget tørt sted, for vi har haft en bar væg i stuen, der, siden vi flyttede ind i februar, har skreget på nogle billeder. Han havde købt plakaten med sønderjyske fraser til sig selv, og mærket den med “til Peder – men søjde må gerne pakke den op!”. Det er sgu da sødt, mand. Så nu hænger de på vores væg i stuen, som en slags repræsentant for os hver.

Den 25. stod vi op klokken meget tidligt og kørte 2½ time nordpå til Peders forældre i Lemvig, hvor der blev holdt julefrokost med det hele – i særdeleshed rigtig meget snaps. Efter under 24 timer i det vestjyske, var det tilbage til Århus, hvor jeg holdt kundeserviceafdelingen åben d. 26. og 27., og her fik anledning til at ønske virkelig mange mennesker glædelig bagjul. Julen har været hyggelig i år, men jeg synes også der har været meget frem og tilbage (shit, jeg er glad for at vi har bil!), og meget fart på, så det var tiltrængt, da jeg efter arbejde i går spontant meldte mig på et yogahold. Ovenpå flere meget stillesiddende dage fyldt med mad har jeg egentlig mest af alt bare lyst til at vælte mig i salat og yogatimer. Det lyder virkelig kedeligt og helsefisseagtigt, but so be it!

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Julehilsen fra passagersædet

Det her indlæg er skrevet fra passagersædet i den lille bil. Min kæreste er chauffør, og vi har en af mine bedste veninder gennem forever med. Selvsagt skal vi hjem til jul. Det tager mindst to timer -Bilen er fyldt op med bunkevis af gaver og tasker – ærligt talt forstår jeg slet ikke, at der overhovedet er plads til Charlotte omme på bagsædet. I julestemningens (og roadtrippets!) navn skråler vi med på de sidste tyve års julekalenderhits til et punkt hvor lykkefølelsen er så intens, at jeg får en klump i halsen. Jeg glæder mig helt åndssvagt til at fejre jul med min mor, lillebror, kæreste og min søsters og hendes lille nye familie. Til at lave julemad – og spise den! – og til en masse kvalitetstid med søde folk, jeg holder af. For det er det, det handler om, det der jul – noget der først er gået op for mig, efter jeg er blevet voksen, og som jeg er uendeligt glad for endelig at have fattet.

Jeg håber din jul bliver fyldt med kærlighed.

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

LCHF: Lasagne med proteinpasta

Billede 17-12-2015 18.58.30

Vaskeægte comfort food er sjældent kønt – det er der vist heller ikke nogen, der forventer. Ikke desto mindre er det bestemt heller ikke succeskriteriet for de her retter, hvor der frem for et lækkert æstetisk udtryk gås efter at kreere et måltid, der varmer helt ind i sjælen. Der er rigtig mange gode grunde til at spise LCHF, og én af dem er at den slags mad faktisk kan spises med helt igennem god samvittighed. Dels fordi der skal meget små justeringer til for at lave LCHF-udgaver af gængse comfort foods, og dels fordi LCHF-udgaverne altid mætter så meget at anden portion slet ikke bliver en mulighed, der skal overvejes. Det er den her sygt lækre lasagne et godt eksempel på – og hvad der er endnu bedre, er, at den seriøst kan laves på en halv time – altså fra den første gulerod skrælles, til man spiser den første cremede mundfuld.


 

Grøn lasagne med proteinpasta

Start med at lave en portion lasagneplader efter Madbandittens opskrift, som kan findes her.

I det lille kvarters tid, hvor pladerne er i ovnen, laver du kødsovsen, som består af:

Rigeligt med smør
1 kg oksefars
2 løg, groft hakkede
4 gulerødder i tern
700g spinat og/eller grønkål (optøet)
1 dåse hakket spinat
140g tomatpure
1 dåse hakkede tomater
½ liter mornaysauce – jeg plejer bare at bruge én fra karton, men man kan selvfølgelig også lave skidtet selv hvis man har lyst (:
Oregano, salt og peber

Start med at stege løgene. Når de er blevet klare, tilføj kødet og brun det af. Smid grøntsagerne oveni (men sørg for at få vandet ud af spinaten/grønkålen – det bliver en vandet omgang ellers!), og steg dem med i 2-3 minutter, før du tilføjer tomatpure, hakkede tomater og mornaysovs. Kog hele herligheden op, og tilføj 2-3 spsk oregano efter smag, samt salt og peber. Sluk for blusset.

Her skulle din alarm gerne gå amok for at fortælle dig, at du skal tage pladerne ud af ovnen. Løsn dem fra badepapiret, og skær dem ud i mindre plader. Lad være med at slukke ovnen – skru i stedet op. Er du til blød ost på toppen, gå efter 200 grader, og er du til sprød overflade, så sæt ovnen på 225 grader.

Find så:
400g revet ost
½ liter mornaysovs

Læg lasagnen i et stort fad med lag af kødsovs, mornaysovs, en håndfuld ost, lasagneplader – repeat og afslut med et gavmildt lag ost. You know the drill!

Det fede fra den her slags lasagneplader, er at når du har lagt lasagnen sammen og smidt ost på toppen, så skal hele herligheden ikke have mere end 10-15 minutter i ovnen. Lasagnepladerne er jo færdige, bløde og lækre, og det er bare osten der skal gøres lækker til dig.

Selv tak, og velbekomme! (;

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Lidt om eksamen og en virkelig(!) dejlig dag

  • Det gik over al forventning til min mundtlige eksamen i går, og jeg er flyvende over at den første eksamen på kandidaten får lov at være en sejr. Jeg var egentlig sikker på at jeg havde gjort mig selv godt og grundigt til grin med nogle akavede jokes og en overfladisk analyse, men endte i stedet med at få ros for både min analyse og min afslappede facon. Det var så nice!victory-gif
  • Det var meningen læsegruppen og jeg skulle have siddet sammen i dag, men i lyset af strabadserne omkring den mundtlige eksamen, gav vi hinanden en fridag. Jeg kunne derfor blive liggende i min seng indtil klokken ti i dag, og jeg tabte min iPhone ned i hovedet på mig selv én gang.
  • Da jeg stod op fik jeg indviet min julegave fra mit arbejde – en Nespresso-maskine! Jeg er den eneste herhjemme der drikker kaffe, så det er ret praktisk bare at kunne lave én velsmagende kop. Jeg har egentlig en gammeldags kaffemaskine, men jeg er elendig til at dosere til halve og kvarte kander, og ender altid med noget udrikkeligt stads som skal suppleres med dobbelt så meget fløde for at kunne udholdes. Altså: Hurra for kapselkaffe! Hvis der er nogen, der ved, hvor jeg kan købe nogle billige nogen til bæstet, så sig endelig til!
  • På trods af en langsom start har i dag været virkelig effektiv. Der var mange entries på min to-doliste i dag, og hver og én er blevet krydset af – og uden sur pligtfølelse omkring nogen af dem, for helt ærligt så er det jo ikke så slemt at rydde op i sit tøjskab, når bare man kan høre julemusik imens.
  • Ud over en masse hausfrau-stuff, har jeg fået købt de sidste julegaver, og fået pakket dem ind- endda mestendels i selskab med min skønne veninde C. Jeg elsker virkelig at give gaver, så jeg glæder mig til at se om modtagerne også bliver glade. (:

 

 

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.