2015: Et år i retrospekt

Et år er jo ikke rigtig afsluttet, før samtlige bloggere har skrevet et ‘året der gik’-indlæg. Vi skal endelig ikke sidde fast i 2015 længere end højst nødvendigt, så jeg tager naturligvis også det vigtige ansvar på mine skuldre. (;

2015 har været et af de år, som er fløjet forbi, nærmest uden jeg opdagede det. Følelsen af højt tempo skyldes sikkert dels at der har været virkelig mange store begivenheder, og dels at jeg generelt har haft følelsen af at være presset over forskellige ting i løbet af hele året. Når jeg ser tilbage på 2015, så forstår jeg godt, hvorfor mit hoved har været på overarbejde.

I starten af året flyttede jeg sammen med min kæreste. Vi flyttede sammen forholdsvis tidligt, efter at have været kærester i ni-ti måneder. Før boede Peder i Herning, og jeg i Århus, og imellem pendling frem og tilbage, og faktum at vi nærmest boede sammen på trods af afstand, var det tosset at vi ikke bare flyttede sammen. Vi var exceptionelt heldige med vores boligsøgning, og fik på en lille måned med Boligportalen fat i en lækker 2’er, der opfyldte alle vores krav – inklusive forholdsvis billig husleje. Dog var det med indflytning en del hurtigere end planlagt, og januar og februar måned var dermed ét stort rod af flytning, Ikea-ture og panikindretning af den nye lejlighed. I samme periode blev jeg ansat som kundesupporter hos eBay, hvor en masse tid også gik med oplæring.

Foråret husker jeg for tre ting. Først og fremmest for en kæmpe forvirring i forhold til valget af kandidatuddannelse. Jeg havde mega krise. Efter at jeg droppede idéen om at blive gymnasielærer, var det en jungle at finde ud af, hvad jeg havde adgang til, og hvad jeg egentlig overhovedet havde lyst til. Jeg endte med at søge Oplevelsesøkonomi, Retorik og Engelsk (i dén rækkefølge), imens Virksomhedskommunikation og Engelsk, som egentlig havde været min plan indtil to dage før ansøgelsesfrist, røg en tur til højre. Faktisk opdagede jeg først Oplevelsesøkonomis eksistens to dage før ansøgelsesfristen, så det er et rent lykketræf, at det er det, jeg endte med at læse.

Det var også i det tidlige forår, at min søster ringede til mig en formiddag. Jeg sad og var ved at snøre mine løbesko, husker jeg, og da hun meget tidligt i samtalen sagde: “Katrine, jeg er gravid”, begyndte jeg seriøst at grine. Jeg troede det var en joke. Min søster er bestemt ikke typen, der er for fin til ikke at joke med den slags, så jeg var 100% sikker på at min mor sad i baggrunden og flækkede af grin. Det viste sig så at hun ikke prankede, hvilket gjorde min reaktion lidt upassende. Jeg endte med at skulle sunde mig en time, før jeg kom afsted på den løbetur, for det var satme en stor nyhed at få.

I stor kontrast til nyheden om det nye liv, så blev foråret også præget af min bedstefars død. Han havde været syg igennem et stykke tid, så det kom ikke som nogen overraskelse, men det var alligevel mærkeligt og trist.

Efter eksamenerne i juni, kunne jeg kalde mig bachelor i Engelsk og Erhvervsøkonomi. Det var en lidt flad fornemmelse, for at være helt ærlig. Hvor gymnasiet afsluttes med fest, farver og sjove hatte, er bacheloren en mere afdæmpet fornøjelse at afslutte. Ikke desto mindre er det stadig en præstation, og et stort fedt kryds på to-do listen i vejen videre ud i verden. Trods alt endte bacheloren med at skaffe mig adgang til kandidaten i Oplevelsesøkonomi, som jeg startede på i efteråret. Det har været sindssygt travlt, og jeg kan i høj grad mærke, at jeg har haft det forholdsvist nemt på bacheloren. Hvor jeg før har været vant til 25-30 timers aktivt studiearbejde i ugen – endda med eksamensperiodens spidsbelastning indregnet i omtalte gennemsnit – så er Oplevelsesøkonomi virkelig et fuldtidsstudie. Det er der jo som sådan ikke noget galt i, men det har krævet noget tilvænning. Især fordi jeg ved siden af har to jobs, der også skal passes, og som også ofte bliver til 15+ timer i ugen. På trods af tidspres, så er jeg ret sikker på, at det er den rette hylde, jeg er på lige nu: Jeg er tilpas udfordret, men føler stadig at jeg laver noget, jeg er god til, og noget, som nærer mig.

På trods af at 2015 markeres af en del store begivenheder, så tager én oplevelse prisen over dem alle: Midt i oktober fik jeg det kæmpe privilegie at være med, da min nevø blev født. Selvom jeg mest af alt bare brugte natten på at sørge for kaffe, vand og mad til de andre fødselshjælpere, så var det kæmpe stort at være der sammen med min stærke søster, imens hun arbejdede hårdt for at få sin søn til verden. Det er sindssygt stort at være blevet moster, og helt åndssvagt så meget man kan elske sådan en lille klump, som jo bare pludrer, skider, skriger, spiser og sover.  Det ser dog allerede nu ud som om, at han bliver en ligeså klar en solstråle som sin mor, hvilket kun kan blive godt. Jeg glæder mig til at se, hvilket menneske han bliver til, og jeg er ikke i tvivl om at når jeg tænker tilbage på 2015 om ti eller tyve år, så er det Malthe, jeg vil huske det for.

12494356_10153800737302487_796258502_o

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Lidt om eksamen og en virkelig(!) dejlig dag

  • Det gik over al forventning til min mundtlige eksamen i går, og jeg er flyvende over at den første eksamen på kandidaten får lov at være en sejr. Jeg var egentlig sikker på at jeg havde gjort mig selv godt og grundigt til grin med nogle akavede jokes og en overfladisk analyse, men endte i stedet med at få ros for både min analyse og min afslappede facon. Det var så nice!victory-gif
  • Det var meningen læsegruppen og jeg skulle have siddet sammen i dag, men i lyset af strabadserne omkring den mundtlige eksamen, gav vi hinanden en fridag. Jeg kunne derfor blive liggende i min seng indtil klokken ti i dag, og jeg tabte min iPhone ned i hovedet på mig selv én gang.
  • Da jeg stod op fik jeg indviet min julegave fra mit arbejde – en Nespresso-maskine! Jeg er den eneste herhjemme der drikker kaffe, så det er ret praktisk bare at kunne lave én velsmagende kop. Jeg har egentlig en gammeldags kaffemaskine, men jeg er elendig til at dosere til halve og kvarte kander, og ender altid med noget udrikkeligt stads som skal suppleres med dobbelt så meget fløde for at kunne udholdes. Altså: Hurra for kapselkaffe! Hvis der er nogen, der ved, hvor jeg kan købe nogle billige nogen til bæstet, så sig endelig til!
  • På trods af en langsom start har i dag været virkelig effektiv. Der var mange entries på min to-doliste i dag, og hver og én er blevet krydset af – og uden sur pligtfølelse omkring nogen af dem, for helt ærligt så er det jo ikke så slemt at rydde op i sit tøjskab, når bare man kan høre julemusik imens.
  • Ud over en masse hausfrau-stuff, har jeg fået købt de sidste julegaver, og fået pakket dem ind- endda mestendels i selskab med min skønne veninde C. Jeg elsker virkelig at give gaver, så jeg glæder mig til at se om modtagerne også bliver glade. (:

 

 

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Dadelkugler og (mere) eksamenssnak

Billede 10-12-2015 20.21.39Kan du huske da jeg nævnte min ambition om at få lavet en ordentlig røvfuld dadelkugler? Jeg har endelig fået taget mig sammen til at lave nogen. Efter et par dage præget af læsesale, intens kaffedrikning og skrivekrampe, var det tiltrængt at smøre køkkenet ind i klistret dadelmasse, så onsdag aften havde jeg en date med min foodprocessor. Jeg formåede endda at se Gossip Girl imens!

Det blev ikke til særlig mange dadelkugler, for 600 gram dadler med sten rækker åbenbart ikke så langt, som jeg havde tænkt. I alt blev det til tre forskellige varianter, og halvdelen er mærkeligt i skrivende stund allerede spist.

I tilfælde af at du er en af de eneste mennesker i verden, der endnu ikke har begivet dig ud i dadelkuglernes skønne verden, kan jeg fortælle dig at de er virkelig nemme at lave, og oven i købet smager fantastisk. Det bedste er at dadelsmagen ikke er så tilpas lidt gennemtrængende, at det er nemt at påvirke hvilken retning, smagen skal gå. Basically gælder det bare om at blende dadlerne, og så tilføje hvad man ellers har lyst til.

Jeg plejer at lave en base af dadler, en god håndfuld mandler og et skvæt vand. Den her gang har jeg lavet tre varianter: chokolade (mørk chokolade tilføjet til massen efter smag – jeg brugte 100g per 200g dadler), chokolade/lakrids (chokoladekuglerne rullet i et tyndt lag lakridsrodspulver) og en havregrynskugleagtig én (med romessens, et skvæt stærk kaffe rullet i kokosmel). Jeg ville egentlig have lavet nogen der minder meget mere om rigtige havregrynskugler, men selvfølgelig var jeg løbet tør for glutenfri havregryn – t.y.p.i.s.k! Det må blive en ommer næste gang (; Det er ligesom ikke rigtig jul, før jeg har lavet helt perfekte havregrynskugler.

Jeg er igennem det pensum, jeg har siddet med siden i mandags. I morgen formiddag kommer spørgsmålet, jeg skal besvare til min mundtlige eksamen på tirsdag, og så går det ellers løs med at få formuleret et sammenhængende oplæg, og kreeret en tilhørende prezi, jeg kan være bekendt. Jeg er sikker på at det nok skal gå helt okay – mest af alt er jeg bare flad i hovedet efter læsning, og trænger til at få det ud af verden. Aftenen har jeg derfor tilbragt i behagelig fornægtelse sammen med en sød veninde, en lækker LCHF-pastaret, en fjollet julefilm og som du nok havde gættet – dadelkugler.

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Om at have let til tårer

Damen græder

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg 100% er den grådlabile type. Jeg græder når jeg er glad, når jeg er ked af det, når jeg er vred, når jeg er frustreret, når jeg er skuffet. Jeg græder når jeg læser, jeg græder når jeg ser film, jeg græder når jeg hører musik. Stort set alle små og store begivenheder eller følelser er en anledning til en god tudetur. Jeg har grædt under karaktergivning i både folkeskolen, gymnasiet og på universitetet (heldigvis flest glædestårer!). Jeg har sågar ved flere lejligheder tudet i Bilka. Den er sgu god nok. Jeg skal hilse og sige, at det kan være skyld i at ekspedienten ser noget.. beklemt ud. Hvis det er længe siden, jeg har grædt, kan jeg finde på helt overlagt at opsøge det, bare for at få renset ud, du ved.

Listen over ting med tåregaranti inkluderer:

  • Videoer, hvor en storebror eller storesøster møder mindre babysøskende for første gang. Oh my gawd. Det er jo ikke til at stå for!
  • De der reklamer med dansebjørne, hvor speakeren siger: “Han så sin mor blive slidt ihjel – nu er det hans tur”. Av, av, av. Jeg er ikke engang den store dyreelsker, men jeg kan slet ikke rumme de reklamer.
  • Billedet med politimanden og den lille flygtningepige.
  • Stort set alle afsnit Grey’s Anatomy. Enhver Grey’s-kender ved, at et rigtig godt afsnit er lige dele stor fornøjelse og følelsen af maven der trækker sig sammen i følelsesmæssig tortur. Jeg hulkegræd(!) over denne sæsons mid-season finale.
  • “Hver Anden Weekend” af formidable Bo Evers, Ellie Gouldings cover af “How Long Will I Love You” og James Blunts “Goodbye My Lover” – og nej, jeg skammer mig ikke over den sidste!
  • Film såsom Titanic, About Time, The Time Traveler’ss Wife, The Notebook, Pearl Harbour og Forrest Gump (til en grad hvor selv temaet fra soundtracket giver mig en klump i halsen, fordi det minder mig om filmen!). Det her er et udsnit af de absolut værste – sandheden er, at der i virkeligheden er utrolig få film der ikke kan få mig til at græde.
  • Når en fysisk udfordrende yogatime rundes af med en lang, blid afspænding.
  • Søde sedler fra min kæreste (men lad være med at sige det til ham, for han driller sådan!)

Hvad får dine øjne til at løbe i vand?

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

“Slå Overspringshandlinger Ihjel”-dag

overspringshandlinger

Som mange andre studerende har jeg en række traditioner tæt forbundet med eksamensperiodens indtog. Nogle ting der bare skal gøres før, under og efter læsningen. Ja, men kan nærmest kalde dem ritualer om man vil – i hvert fald den slags, hvis fravær kan efterlade en med en følelse af at noget ikke er rigtigt. For mig fylder især den traditionsrige “Slå Overspringshandlinger Ihjel”-dag. Dagen inden eksamenslæsningen for alvor går i gang, samler jeg al min energi omkring at udføre en hel masse af de ting, der ellers ville ende som stensikre overspringshandlinger. Typisk gør jeg rent, vasker tøj, får handlet til ugen og forbereder frokoster – alle de der småting, som samlet set i værste fald kan snuppe en dag fra læsningen.

Op til denne eksamener “Slå Overspringshandlingerne Ihjel”-dag faktisk lidt overflødig, givet at jeg har tænkt mig at leve primært på læsesalen fra syv til fire de næste fire dag, så risikoen for at falde i overspringshandlinger er mere digitalt repræsenteret, end af egentlige små hverdagsopgaver. Alligevel har timerne efter min vagt i kundeservice sluttede i dag, været viet til netop disse. Jeg har fået købt en notesblok til læsningen, lagt tøj sammen, frisket min gellak op, lagt knækbrød, sat snor på nogle glaskugler og hængt dem på vores juletræ, sågar stegt en flæskesteg og sorteret mit smykkeskrin fra ende til anden. Som soundtrack til de mange småopgaver, har jeg haft Jørgen Svenstrups Du Bliver Hvad Du Tænker i ørerne. Jeg har virkelig en guilty pleasure for (ekstemt) populærvidenskabelig psykologi, og Svenstrup er ingen undtagelse.

Det eneste jeg ikke har fået “overstået” er faktisk omtalte digitale overspringshandlinger. En af dem fik jeg godt nok ordnet i går, hvor jeg fik oprettet en Facebookside til bloggen, som kan likes HER. Jeg mangler at finde et par gode Spotify-playlister, som kan forsøde tilværelsen når jeg går i læsemode – og så havde jeg egentlig også en drøm om at få planlagt et par blogindlæg til jer. Det ser imidlertid ud til at det sidste ikke kommer til at ske, hvilket måske i virkeligheden er okay. Min plan er at stå enormt tidligt op for at have aftnerne fri, så mon ikke det kan lade sig gøre at få et par ord på papir med god samvittighed.

Det er ikke sikkert at jeg har det på samme måde når min alarm ringer klokken kvart over seks i morgen tidlig, men lige nu glæder jeg mig virkelig til at komme i gang. Til bare at sidde på læsesalen med musik i ørerne, julete i termokanden og en blyant i hånden. Der er noget trygt ved at læse til eksamen, sikkert bare fordi det er så ensformigt, og noget jeg efterhånden har gjort åndssvagt mange gange.

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.