“Slå Overspringshandlinger Ihjel”-dag

overspringshandlinger

Som mange andre studerende har jeg en række traditioner tæt forbundet med eksamensperiodens indtog. Nogle ting der bare skal gøres før, under og efter læsningen. Ja, men kan nærmest kalde dem ritualer om man vil – i hvert fald den slags, hvis fravær kan efterlade en med en følelse af at noget ikke er rigtigt. For mig fylder især den traditionsrige “Slå Overspringshandlinger Ihjel”-dag. Dagen inden eksamenslæsningen for alvor går i gang, samler jeg al min energi omkring at udføre en hel masse af de ting, der ellers ville ende som stensikre overspringshandlinger. Typisk gør jeg rent, vasker tøj, får handlet til ugen og forbereder frokoster – alle de der småting, som samlet set i værste fald kan snuppe en dag fra læsningen.

Op til denne eksamener “Slå Overspringshandlingerne Ihjel”-dag faktisk lidt overflødig, givet at jeg har tænkt mig at leve primært på læsesalen fra syv til fire de næste fire dag, så risikoen for at falde i overspringshandlinger er mere digitalt repræsenteret, end af egentlige små hverdagsopgaver. Alligevel har timerne efter min vagt i kundeservice sluttede i dag, været viet til netop disse. Jeg har fået købt en notesblok til læsningen, lagt tøj sammen, frisket min gellak op, lagt knækbrød, sat snor på nogle glaskugler og hængt dem på vores juletræ, sågar stegt en flæskesteg og sorteret mit smykkeskrin fra ende til anden. Som soundtrack til de mange småopgaver, har jeg haft Jørgen Svenstrups Du Bliver Hvad Du Tænker i ørerne. Jeg har virkelig en guilty pleasure for (ekstemt) populærvidenskabelig psykologi, og Svenstrup er ingen undtagelse.

Det eneste jeg ikke har fået “overstået” er faktisk omtalte digitale overspringshandlinger. En af dem fik jeg godt nok ordnet i går, hvor jeg fik oprettet en Facebookside til bloggen, som kan likes HER. Jeg mangler at finde et par gode Spotify-playlister, som kan forsøde tilværelsen når jeg går i læsemode – og så havde jeg egentlig også en drøm om at få planlagt et par blogindlæg til jer. Det ser imidlertid ud til at det sidste ikke kommer til at ske, hvilket måske i virkeligheden er okay. Min plan er at stå enormt tidligt op for at have aftnerne fri, så mon ikke det kan lade sig gøre at få et par ord på papir med god samvittighed.

Det er ikke sikkert at jeg har det på samme måde når min alarm ringer klokken kvart over seks i morgen tidlig, men lige nu glæder jeg mig virkelig til at komme i gang. Til bare at sidde på læsesalen med musik i ørerne, julete i termokanden og en blyant i hånden. Der er noget trygt ved at læse til eksamen, sikkert bare fordi det er så ensformigt, og noget jeg efterhånden har gjort åndssvagt mange gange.

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Decemberplaner

Billede 01-12-2015 10.55.24

 

Endelig blev det første december – hold nu kæft, hvor har jeg glædet mig! Efteråret har været enormt nedslidende, så en måned dedikeret til kærlighed, lys og hygge falder på et tørt sted. Det bedste af det hele er, at måneden kan startes med masser af tid derhjemme, idet jeg i dag, i morgen og torsdag skal skrive en 6-siders synopsis, som udgør grundlaget i min eksamen i faget Kulturelle Strategier i Oplevelsesøkonomien. Min studiegruppe har arbejdet med en case fra Lokalbibliotekerne i Aarhus, og fredag når synopsen er afleveret, skal vi præsentere vores løsning til 4-5 konsulenter (gisp!) og de andre studerende på vores årgang. Efterfølgende er der en uge til at læse op til et mundtligt, teoretisk funderet forsvar af projektet, som så udgør eksamen. Man kan altså sige at mit liv indtil midten af december ligger relativt fast; heldigvis på en måde, hvor jeg har en masse timer i nattøj i udsigt.

Ud over at være en flittig studerende, så vil jeg i december måned:

  • Starte med at træne igen. Det er sgu rigtigt nok. De sidste 1½ måned har Fitness World grinet af mig og de næsten 500 kr (!!!), jeg har smidt i skraldespanden ved ikke at bruge mit medlemsskab hele november. Det er så åndssvagt at nedprioritere behovet for at røre mig som det første, så snart jeg får travlt. I virkeligheden er det jo det, jeg får allermest energi og overskud af. Det er ikke fordi jeg tænker, at jeg i eksamensperioden skal træne hver dag, men hvis jeg kan komme afsted bare to gange i ugen, ud over den yogatime jeg selv underviser i Århus Crossfit ugentligt, så er jeg mere end tilfreds.
  • Bruge mit personalemedlemsskab i Århus Crossfit. Jeg kan jo for helvede ikke blive ved med at sige ‘ih, åh, jeg gad godt’, og ikke give det et skud. Jeg stoppede med crossfit fordi jeg fik en skulderskade, men min skulder har altså ikke gjort ondt i 6 måneder nu. Jeg skal nok starte virkelig langsomt ud, men hvis jeg bare kan bruge mit medlemsskab to-tre gange de næste 30 dage, så er det rigeligt i forhold til at dyppe tæerne igen.
  • Lave (og spise!) alle mulige julelækkerier. Dadelkugler med peanuts, dadelkugler med havregryn, dadelkugler overtrukket med chokolade, dadelkugler med brunkagekrydderi, you name it. Jeg vil også virkelig gerne lave chokoladebrud med nødder, og måske endda give mig i kast med hjemmelavet marcipan.
  • Flette en papirjulestjerne (I ved, den her slags) uden at få et raserianfald. Ham dér tossen jeg bor sammen med, siger han ikke tror på at jeg er tålmodig nok til at lave julepynt. Jeg indrømmer gerne, at jeg føler mig truffet. Min tålmodighed rækker nogenlunde til at lave kræmmerhuse, det er dét niveau vi er på. Det er utvivlsomt sundt for mig at udvikle både tålmodighedsmusklen og mine krea-skills.
  • Gå all-in på LCHF. Jeg har egentlig spist low carb måske 70% af tiden, siden jeg flyttede hjemmefra, og haft flere længere perioder med LCHF-kost. Jeg trives skide godt med det, og elsker at have et benspænd til at sørge for, at det ikke bare er det samme, der kommer på spisebordet hver dag. Efter et efterår med fokus på masser af fedt og få kulhydrater, var den her weekend fyldt med tarteletter, rugbrød og kage, og jeg kan virkelig mærke, at min krop ikke digger det.

Hvilke vilde ambitioner har du for din december måned?

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

En tur ned ad trappen

I dag har jeg præsteret at falde ned af trappen. Det er sgu rigtigt nok. En hel halv etage. Helt morgentravl går jeg ud af døren, 10 minutter før studiegruppemøde. Jeg føler mig fin, for jeg har rent faktisk magtet at fjerne sporene af en mere eller mindre søvnløs nat ved hjælp af en helvedes masse concealer, og jeg har taget mine nye lækre støvler på. I et tilfælde af akut overmod ser jeg på min telefon, imens jeg går ned af trappen. Der er langt ned – jeg bor på tredje sal. Og så sker det.

Med ryggen til lejlighederne på anden sal træder jeg ned på et trappetrin, imens jeg læser et eller andet på Facebook.

Hælen på mine støvler får fat i et trin, men foden gør ikke. Verden står stille. DONK, BUMP, DUKDUKDUKDUKDUK, DONK.

Ikke nok med at jeg smadrer knæet ned i et trappetrin nedenfor, får jeg naturligvis overbalance fremad, og glider på skinnebenene hele vejen ned til dér, hvor trappen drejer. Der er måske 10 trin, og mine ben kysser samtlige af dem.

Av. for. fucking. helvede.

Den obligatoriske første reaktion er selvfølgelig at se sig febrilsk omkring. Var der nogen der så det?! (Det var der heldigvis ikke!)

Dernæst tårerne der stædigt presser sig på. Knæet, vristen og skinnebenene der brænder.

Jeg skynder mig at rejse mig, og humper de sidste to etager ned på gaden, hvor jeg forsøger at gå normalt.

Nogle gange kunne det seriøst være federe at være en 4-årig. Det er ligesom bare ikke okay som 22-årig at sætte sig, lige dér på trappen, og bare tude ti minutter over, at det gør ondt i knæet, og over forskrækkelsen over at vælte. Det er jo ikke fordi voksne ikke bliver bange, vel? Eller fordi det ikke gør ligeså ondt. Det kan da godt være jeg har lært, at man ikke dør af et skrabet knæ, eller et blåt mærke (and thank God for that!) men der er alligevel noget mere umiddelbart, noget mere rart, over bare at kunne få lov at være i følelsen af ‘øv for satan’ engang i mellem.

giphy

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Mere om mig #2

Til et mere om mig indlæg

  • Jeg ved godt det er mega prol, men jeg er en sucker for photoshoots i regnbuen på ARoS. Jeg elsker-elsker-elsker de fine billeder i forskellige farvetoner med smukke Århus i baggrunden. Så er jeg sgu ligeglad med, at det er hammer turistagtigt at stille sig op og gøre det.
  • Det er svært for mig, når folk ikke ser mig ind i øjnene, når de taler til mig. Mit fokus ryger pludselig fra samtalen, og bruges i stedet på at analysere, hvorfor mennesket foran mig ser væk. Gider du overhovedet snakke med mig, eller hvad sker der? Eller er det fordi du er usikker?
  • Jeg er 1,60 høj og har af samme årsag altid bøvl med at finde bukser, der ikke er to kilometer for lange. Det er bare lidt som om at de firmaer, der laver jeans i benlængde 30″ har det med også at sætte priserne godt højt, og jeg er simpelthen for nærig til at give mere end 500 for et par bukser. Derfor ender jeg altid med opsmøg i støvlerne, eller det fjollede fænomen af sammenkrøllet stof omkring anklerne. Fedt, jo! Hvis der sidder nogle fellow petite ladies derude og har fundet den gyldne gral på markedet, så giv endelig lyd!
  • Engang i mellem kan jeg finde på at tænde for den TV-kanal, som viser optagelser fra Folketinget. Dels fordi jeg synes, det kan være ret spændende at følge med i indholdet af (nogle af!) de ting, der diskuteres, men også fordi jeg har mega optur over hvor gammeldags det er. Jeg elsker at se mennesker, der er dybt uenige, tvunget til at omtale den, de skændes med i 3. person som Hr. eller Fru. Det er virkelig bitchfight på et ekstremt sofistikeret, subtilt niveau, og jeg elsker at se hvor indebrændte de stakkels folkevalgte ofte ser ud. Det er seriøst bedre end reality-tv.

 

 

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Mere om mig #1

heterochromia

  • Jeg har mutationen central heterochromia. Det lyder virkelig spacy, men det er faktisk bare den gule ring, jeg har rundt om pupillen. (Noget andet, der fremstår af ovenstående billede er at jeg ikke tager hverken uplukkede øjenbryn eller mascaradrys særlig tungt).

 

  • Min lillesøster har kunnet banke mig siden jeg var fem. Hun er to et halvt år yngre end mig, og det har på det nærmeste være traumatisk for mig, at hun altid har været meget stærkere end mig. Heldigvis er det mange år siden hun sidst har slået mig – and thank God for that! Den dag i dag er hun nok stadig et af de mest bomstærke mennesker jeg kender.

 

 

  • Jeg er enormt glad for at lave mad. Pt har jeg gang i et vægttabsprojekt, så jeg spiser skiftende striks og liberal LCHF, hvilket vil sige at jeg går en stor bue udenom pasta, ris, korn og kartofler, men i stedet spiser virkelig meget ost, fløde, grønt og æg. Det er sgu ret lækkert, hvis jeg skal være helt ærlig, og jeg har det altid 100 gange bedre i kroppen når jeg spiser sådan her, hvilket gør det knapt så surt. Jeg har i øvrigt støt tabt et kilo i ugen siden starten af oktober, hvor jeg holdt afskedsfest med chipsene på ubestemt tid.

 

 

  • Ideelt set foretrækker jeg et hjem, som er helt clean, lækkert og ryddeligt. I realiteten er jeg typen, der samler rod i stakke i et hjørne i håb om at min kæreste ikke ser det. Det gør han altid. Vi har i øvrigt boet sammen i snart et år, og jeg forstår ikke hvorfor han stadig ikke har samlet alt mit lort på vores skrivebord i en sort sæk. Det havde jeg for længst gjort, hvis det var ham. På den måde er jeg så dejligt dobbeltmoralsk.

 

 

  • For få år tilbage blev jeg enormt hooked på crossfit, og blev lynhurtigt (næsten) ligeså bomstærk som min lillesøster. Dog rendte jeg ind i en uheldig skulderskade, som blev hængende i rigtig lang tid. Nu hvor skulderen er i orden igen er jeg lidt bange for at starte med faktisk at bruge mit personalemedlemsskab i Århus Crossfit igen – for jeg er jo slet ikke ligeså stærk mere! Det bliver jo vildt nederen at være gået fra at være typen der uproblematisk squatter 80-90 kg, til nu at være hende, der bliver øm i nummi efter en sølle yogatime. Det er sgu en hurdle, jeg lige skal over – men jeg skal over den, for jeg vil i gang igen!

 

 

  • Jeg overgjorde lidt min seneste bestilling på eBay. Jeg skulle bare lige bestille et pandebånd. Pludselig havde jeg bestilt fem halskæder, et pandebånd, et sæt makeupbørster. What the heck happened there?

 

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.