Studietips #3: 5 råd til dig, der skal vælge kandidat

frustreret

I dag er der præcis en måned til deadline for valget af kandidatuddannelse, og når jeg ser tilbage til det her tidspunkt sidste år, så er der ingen tvivl om at min frustrationsprocent lå på omkring 110. Mindst.

Det er vildt svært at vælge uddannelse. Det var det i hvert fald for mig. Hold kæft, jeg havde mange søvnløse nætter. Frygten for at vælge forkert var fuldstændig lammende, især fordi jeg på daværende tidspunkt virkelig fortrød mit uovervejede valg af bacheloruddannelse. Hvad nu, hvis jeg valgte forkert igen? Samtidig virker det som en form for identitetskrise: Hvilket slags menneske ville jeg være? I retrospekt er det naturligvis at sætte det på spidsen, men jeg er helt sikkert ikke den eneste, der overtænker i situationer som denne.

Hvis du er én af dem, der fuldstændig fast lige nu, så er har jeg samlet fem råd, som i det mindste lettede processen lidt, da jeg skulle vælge mit næste studie.

1. Mærk efter

Enhver, der har siddet med krise over studievalg, brækker sig en lille smule når jeg siger, at man skal mærke efter. Undskyld. Men jeg tror på at det er en rigtig god idé inden du foretager dig noget som helst andet, så at mærke godt efter i maven og se dig selv ind i spejlet – har du overhovedet lyst til at læse to år mere? Eller vil du ind på en kandidatuddannelse på grund af andres forventninger, måske endda dine egne forventninger til dig selv? Forventningspres er ikke et godt grundlag for store beslutninger, så gør dig klart, hvorfor du gerne vil toppe bacheloren af med en kandidat, og hvorfor nu og ikke om to år? Et studie er en hård omgang uanset motivation, men det er en stor styrke undervejs at vide at du tog en bevidst beslutning, fremfor at køre på autopilot. Det er okay at ændre plan, og det er okay at have lyst til at arbejde et år, rejse til Afrika, få et barn, tage i praktik, whatever floats your boat. Bare du har det godt imens, og du ikke lever et liv, du ikke har lyst til. Universitetet løber ingen steder. Tag et valg, der vil gøre dig glad.

2. Læs uddannelsernes studieordninger

Efter du har skabt dig overblik over hvilke kandidater, du kan komme ind på, så udnyt universiteternes hjemmesider til at tjekke studieordningerne. Hvilke fag er der? Hvordan er eksamensformerne? Er der mulighed for praktik? Hvor meget af uddannelsen ligger fast, og hvor meget er valgfag? Hvad lægges der vægt på i kompetenceprofilerne? Du kan gå til nok så mange smarte oplæg, hvor en underviser prøver at sælge dig en uddannelse, men sørg for at danne dit eget indtryk og overblik.

3. Tal med nuværende og tidligere studerende

LinkedIn er for eksempel et ret smart værktøj, du kan bruge til at søge på uddannelser, og finde ud af, hvad folk med den uddannelse laver i dag. Universiteterne udbyder også tit en liste, der viser, hvad alumni laver i dag. Gør dig selv den tjeneste at tale med 1-2 tidligere eller nuværende studerende på studiet, så du kan få svar på de ting du er i tvivl om. De ved en masse om arbejdsbyrde, underviserne, og hvad de synes, de blev bedre til undervejs. Hvis du er betænkelig ved selv at tage kontakt, kan studievejlederen på den pågældende uddannelse helt sikkert hjælpe dig.

4. Vælg med hjertet

Når du nu har samlet en masse information, så gør dig selv den tjeneste at dræbe de tanker der starter med: “Jeg burde..”, “Det ville være klogt at..”, “Når man tænker på, hvad jeg gerne vil lave bagefter, så..”. Newsflash! Hvis du synes, at marketingkandidaten lyder virkelig kedelig, så skal du nok ikke satse på at du vil trives i et job, hvor du trækker på samme faglighed. Vælg den kandidat, du synes virker mest spændende. Én, du tænker, du kan skrive et fedt speciale i.  Lad være med at sætte dig selv op til to år, hvor du skal arbejde med noget, du vil hade. Du kan på ingen måde forudsige, hvad du vil have lyst til om to år, så lav noget lige nu, som gør dig glad.

5. Slap af(!)

Uanset hvad du vælger, så skal det fandme nok gå. Det er okay at vælge forkert, og det er også helt okay, hvis du ingen idé har om, hvad du gerne vil. Der er ingen garantier, og selv dem, der virker sikre lige nu, kan vise sig at have helt andre drømme, når specialet er skrevet. Du skal nok blive til noget når du bliver stor, uanset hvilken uddannelse du ender på.

Hvis du har tilføjelser til ovenstående liste (eller bare trænger til at brokke dig over det forfærdelige studievalg!) så byd endelig ind i kommentarfeltet. (:

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Studietips #2: Sådan overlever du eksamen uden hjælpemidler

Der går rigtig meget eksamen i den nu her – det er bare det, der fylder, når december måned melder sin ankomst, så det er naturligt, at det også er det, jeg inspireres til at skrive om. Det kan naturligvis være en smule bleh for de læsere, som ikke har deres daglige gang på universitetet. Er der andre, ikke-studierelaterede ting, I kunne tænke jer, jeg skriver om, så smid endelig en kommentar. (:

Jeg har af flere omgange været instruktor for nye studerende på bacheloruddannelsen i engelsk, og et af de spørgsmål jeg fik rigtig mange gange var “hvordan skal jeg læse til eksamen i det her?”. I en jungle af forskellige eksamensformer, kan det være enormt svært at overskue, hvilken læsestrategi, der giver bedst mening. Især eksamen uden hjælpemidler er noget, der kan få enhver ny såvel som erfaren studerende til at hive håret af sig selv – især på de mere læsetunge teoretisk orienterede kurser, hvor det virker fuldstændig uoverskueligt at nå at lære så mange ting udenad. Selv sidder jeg i dag og planlægger min læsning op til en mundtlig eksamen, jeg skal til den 15. december. Jeg har i den forbindelse prøvet at sætte ord på hvordan jeg ‘tænker’ denne eksamensform, og hvad min læsestrategi er op til sådan en eksamen. Den metode jeg bruger til den eksamen, jeg skal til, er en jeg bruger, hvis en undervisers powerpoint-præsenationer har været fulde af information. Naturligvis er vi alle forskellige, og det der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for alle – men hvis du mangler inspiration til at overleve eksamen uden hjælpemidler (eller trænger til lidt planlægningsporno!) så læs endelig videre.

Et par ord om “udenadslære”

First of all, det danske udtryk “at lære noget udenad”. Pak det væk. Lad være med at tænke på det på den måde. Det er ikke det, det handler om.

Tænk på det engelske udtryk “to know something by heart” i stedet.

Især hvis det er en mundtlig eksamen uden hjælpemidler, er målet ikke at du skal kunne stå og remse en masse teorier op med det dér blanke blik i øjnene, hvor det bliver enormt tydeligt at du ikke har forstået noget som helst af de bittesmå detaljer du nævner.

Det gælder ikke om de små detaljer til den her slags eksamen. Det handler om at vise, at du har en bred forståelse for pensum, og kan finde ud af at demonstrere hvilke teorier, der fungerer hvornår.  Om du kan huske forfatterens sidepointe fra side 11 er fuldstændig ligegyldig for det store billede. Det betyder at det ikke nytter noget at læse teksten og lære den udenad – du skal kunne forstå den.

Naturligvis vil der være dele af pensum du ikke har tid til at forstå i dybden, og det er også helt okay. Lær dig selv de store træk – hvis underviserens eller forfatterens egne ord er helt umulige at forstå, så tillær dig de store træk i teorien ad andre kanaler. Dine undervisere kan ikke se i dit ansigt om du har lært om Foucaults magtbegreb via hans egen tekst eller via Wikipedia, så vær ikke bange for at gøre det lettere for dig selv, hvis du kører helt fast.

Grovplanlægning

Start med at finde ud af, hvor lang tid du har til at læse i – og hvad du ellers har af forpligtelser, i den periode, du skal læser op i. Smid det hele i en kalender – hvis du har iPhone kan det være, det nemmeste er at logge ind på iCloud og udfylde kalenderen her. (Få flere tips til at planlægge din eksamensperiode i det her indlæg)

Prioritering af pensum

Sortering af emnerLav dernæst en liste over alle de sessioner, der har været på faget i løbet af semestret. Giv dem både tal og emnenavn. Dernæst markerer du med fed de emner, som er allervigtigst. Det kan være emner du ved, du ikke har forstået en papand af, eller måske sessioner du ikke har læst til i løbet af semestret, eller måske sessioner hvor du ikke har været til stede under forelæsningen. Sorter så emnerne, således at de prioriterede bliver øverst. Eventuelt kan du dele dem op efter, hvor mange dage, du har. Det har jeg gjort med listen til venstre, hvor jeg af erfaring ved at jeg med denne måde at læse op på, plejer at kunne komme igennem 3-4 emner om dagen, hvis det er “almindelige” forelæsninger, hvor pensum har været måske i alt 80-100 sider. Som man kan se har jeg sorteret så emner med den fede markering, som hos mig repræsenterer forelæsninger, jeg ikke har været til, prioriteres højest. Jeg ved derfor, det bliver dem, der kommer til at tage mest tid, når jeg skal læse, og vil ikke risikere, at jeg ikke når dem.

Finplanlægning

Sæt ind i din kalender, hvilke dage, du har tænkt dig at læse hvad. Husk her at tage hensyn til de forpligtelser, du markerede tidligere. Jeg læser forholdsvist hurtigt, så jeg ved et emne normalt tager mig 2-3 timer at komme igennem, så jeg sætter 3 timer af per emne, og regner altså med at læse 9 timer om dagen. Det er normalt ret meget for mig, men da undervisningen først er stoppet denne uge, har jeg ikke rigtig haft ro til at få startet før. Jeg kan godt lide at planlægge en anelse uambitiøst, og derudover indsætte bufferdage – hvis tid er, selvfølgelig. På den måde er der mulighed for dels at få følelsen af at blive hurtigere færdig og måske være lidt god ved “Fremtidskatrine” og snuppe et emne ekstra, hvis jeg har energi til det. Sørg for at sætte tid af til træning, fritid og frokostpauser. Min plan for de næste 8 dage ser sådan her ud:

Eksamensplanlægning

“Hvad så med i dag og i morgen Katrine?” tænker du så. Dels skal jeg arbejde, dels så sætter jeg altid dagen inden det går løs af til at slå overspringshandlinger ihjel, og til at sørge for mad. Jeg regner med at sætte mig på læsesal nogle dage, så der sørger Nobelparkens kantine så fint for mig, men af hensyn til de dage, hvor jeg kan blive hjemme, skal jeg have gjort rent, sorteret køkkenskabe og makeup, lagt tøj sammen, og alle de andre fjollede småopgaver, man finder på, når man skal læse.

Som det kan tydes af skemaet er den eksamen jeg skal til d. 15. af den slags, hvor man får et eksamensspørgsmål 48 timer før (+ weekenden, for så søde er AU!), og så skal op og lave et oplæg, som rundes af med spørgsmål fra underviserne. Det er især på grund af spørgsmålene til sidst, at jeg lægger an til den her måde at læse på, og så fordi jeg ikke vil risikere at dø af chok over at trække et spørgsmål fredag, som jeg ikke engang kan forstå.

Metoden

Når jeg læser op på et emne foregår det med undervisers powerpoint foran mig, print eller PDF af teksterne klar, en frisk, lækker linieret blok og en stiftblyant. Jeg er virkelig ikke særlig god til at huske hvad jeg læser. Jeg er typen der kan læse en bog og halvvejs igennem glemme, hvad der skete i første kapitel. Det sidder ikke fast. Jeg får meget mere ud af at lytte til en undervisers forelæsning, selv at skrive ned eller af at fortælle videre. Underviser har naturligvis ikke tænkt sig at komme og privatforelæse for mig, så måden, jeg læser op på, er en kombination af de sidste to.

Jeg går slavisk powerpointen igennem, imens jeg skriver meget grundige noter. Render jeg ind i nogle ting, jeg overhovedet ikke forstår, ser jeg på originalteksten. Finder jeg noget, der får tiøren til at falde, noterer jeg selvfølgelig hvad det er, jeg har fundet ud af. Går det helt galt med originalteksten, så er google min bedste ven. Tag aldrig et notat, du slet, slet ikke forstår betydningen af. Så må du hellere springe den pointe over til eksamen, og tale udenom, hvis du får et spørgsmål til det. Noter taget på denne måde koger ofte en forelæsning med 80-100 siders pensum ned til 10-12 letforståelige sider, som opsummerer en rigdom af hovedpointer fra teksterne. Det plejer som sagt gerne at tage 2-3 timer per emne.

Her er det vigtigt ikke at ræse igennem, men faktisk at tage sig tid til at skrive grundige, letforståelige noter, som du også kan læse bagefter. Det, vi prøver at gøre, er at programmere stoffet ind i hjernen efterhånden som hånden former ordene med blyanten. Derfor nytter det ikke at sjuske med notedelen – og det nytter (for mig) heller ikke på nogen måde, at skrive disse noter på computeren. Det er hurtigere, ja. Men det er ikke meningen, at det skal gå hurtigt.

Når du har samlet en mappe med noter til alle emnerne, gælder det om at bruge en dags tid på at gå igennem emnerne – gerne sammen med en læsemakker. Jeg har tit fået virkelig meget ud af at gøre dette med en sød studiekammerat, så vi kan fortælle pensum til hinanden.

Er man alene, kan man gøre det ved at læse siderne igennem, og derefter lægge noterne væk og så mundtligt forklare alt det, man kan huske. Leg med hvordan ordene lyder, når de kommer fra dig, og mærk efter, hvor dine ord bliver til søforklaringer. På den her måde opdager man lynhurtigt, hvilke dele af pensum, man ikke har fået med, for så vil ordene ofte slet ikke komme ud af ens mund.

Men hvad så hvis der bare er billeder på min forelæsers powerpoints?
Ja, så er den her måde at læse på måske ikke super god. Du kan lave en lignende udgave, hvis du har været grundig med noter til forelæsningerne, og lave håndskrevne, “nedkogte” noter, og på samme måde supplere med teksterne fra pensum, hvor der er huller.

Sig endeli til, hvis du mangler at få noget uddybet, og ellers bare knæk og bræk med eksamen! (:

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.