Om at have hovedet med

Billede 02-07-2016 11.40.41 (1)

Som beskrevet igår har jeg den sidste måneds tid endelig fået taget mig sammen til at komme igang med at smide nogle kilo. Jeg er virkelig all for body positivity, og jeg har egentlig langt hen ad vejen haft det ok med min krop. De seneste to år har jeg dog haft lidt en øv-fornemmelse af at få spyttet en BMI faretruende tæt på 30 i hovedet, når jeg steg på vægten. Der er virkelig ikke plads til særlig mange kilo, når der kun er 160 centimenter at fordele dem på, forstås! Ret hurtigt efter Peder og jeg blev kærester anlagde jeg mig de klassiske ti ‘kærestekilo’. Sidenhen har jeg virkelig brugt mange halvhjertede forsøg på at smide dem fra mig igen. Motivationen holdt ligesom ikke mere end 2-3 uger af gangen, før en pose chips var mere tiltalende for mig end et vægttab.

Efter forsøg cirka nummer 38 eller noget i den stil, gik det op for mig at jeg var nødt til at gøre noget helt andet. Min sædvanlige opskrift virkede jo tydeligvis ikke. Derfor hev jeg, på trods af tidligere alvorlig(!) skepsis, fat i 5:2-faste som værktøj. Jeg tager ikke det med de 500 kalorier om dagen så tungt, men faster to dage i ugen med en mådeholden aftensmad som det eneste måltid, og spiser til gengæld hvad jeg har lyst til resten af ugens dage. Generelt spiser jeg fortsat indenfor LCHF-principperne, da det er sådan jeg har det bedst. Jeg flirter nu endda lidt med striks LCHF, fordi jeg egentlig aldrig før har testet, om jeg måske endda trives endnu bedre med en lavere mængde kulhydrat. Det fungerer ind til videre virkelig godt på kostfronten. Fastedagene glider let, og jeg spiser masser af lækker mad. Samtidig er jeg blevet meget bedre til at komme afsted til yogatimer, og til at gå nogle ture.

Jeg nærmer mig et vægttab på fem kilo på de fem uger siden start. Og det er så sindssygt fedt virkelig at mærke, at hovedet er med denne gang. Jeg har ikke lyst til at proppe mig med junk, for så når jeg ikke mine mål – så det er slet ikke svært at holde sig fra fx chips og dip, som jeg ellers propper i hovedet minimum én gang om ugen normalt. Jeg føler ikke, at jeg giver afkald på noget, men i stedet at jeg vælger en masse gode ting til. Hvis jeg ind i mellem får lyst til en lækker kulhydratbombe, går min hjerne ikke i ring i tanker alá “det må jeg ikke få”, men er lynhurtig til at tænke: “det vælger jeg ikke at spise”. Derfor tænker jeg, at jeg ligeså godt kan tage ti kilo mere med, og altså komme retur til min før-uni vægt. Det kommer helt sikkert til at gå lidt langsommere, men jeg regner med at kunne ramme de tres kilo i efteråret engang.

Fordi kost, yoga og vægttab fylder meget hos mig for tiden, kommer der helt sikkert til også at være blogindlæg om den slags over de næste par måneder. Jeg håber, det er noget I har lyst til at læse om – ellers så råb endelig højt med idéer til indlæg, I gerne vil læse! (:

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.