Efter en travl jul

Kærlighedsplakater

Det har været en fantastisk, omend lidt travl jul. Vi meldte vores ankomst hos min søster, hendes kæreste og min knapt 10 uger gamle nevø den 22. om aftenen, og tilbragte den 23. og 24. i babyland hjemme hos dem. Jeg er meget imponeret over, at jeg ikke vågnede, når Malthe vågnede i løbet af natten, for jeg havde ellers sat mig for at score storesøsterpoint ved at aflaste min søster om natten – nope, that didn’t happen, i stedet sov jeg som en sten. Heldigvis kunne jeg underholde ham imens hun var i bad et par gange, så lidt må hun have mærket at vi var der, håber jeg. Juleaften sluttede min mor og min lillebror sig til flokken, og vi fik en aften der var præget af ned-på-jorden ukrukket hygge – og af en baby, der klart var ramt af FOMO. Hver gang nogen forsøgte at lægge ham i seng, blev han pisseskidefucking gal. Det forstår man vel egentlig også på sådan en juleaften, så langt hen ad vejen fik han lov til at hænge ud ved gaveoppakningen, helt skeløjet af træthed. Det var trods alt også ham, der fik allerflest gaver, så selvsagt ville han ikke i seng.

Jeg har fået virkelig gode gaver i år. Bl.a. hel masse lækre produkter til hud og hår fra Matas, Ilse Jacobsen, Forever Living og Origins, som er virkelig rare at få, fordi min kæreste ellers har indført investeringsstop på alt hvad der hedder hud- og hårpleje. Det har muligvis noget at gøre med at jeg har en helt bedroller fyldt med den slags i forvejen. Ud over ekstravagant ego-pleje har jeg også fået et par praktiske ting – sådan noget som en smoothieblender i miniformat, I ved, en af dem, der hvor smoothien blendes i selve flasken til den, en ny yogamåtte og flere gryder med indbygget dørslag. Den gave, der overraskede mig allermest var den [dialægt]-plakat, jeg har fået af min kæreste. Det er i og for sig ret imponerende at jeg ikke havde gættet det, for vi er ellers ret slemme til at give meget afslørende hints til hinanden, efterhånden som vi nærmer os juledagene. Imidlertid havde jeg ingenlunde forestillet mig at få en plakat med fraser fra “wæstjylland”, hvor Peder som sagt kommer fra. Den falder på et meget tørt sted, for vi har haft en bar væg i stuen, der, siden vi flyttede ind i februar, har skreget på nogle billeder. Han havde købt plakaten med sønderjyske fraser til sig selv, og mærket den med “til Peder – men søjde må gerne pakke den op!”. Det er sgu da sødt, mand. Så nu hænger de på vores væg i stuen, som en slags repræsentant for os hver.

Den 25. stod vi op klokken meget tidligt og kørte 2½ time nordpå til Peders forældre i Lemvig, hvor der blev holdt julefrokost med det hele – i særdeleshed rigtig meget snaps. Efter under 24 timer i det vestjyske, var det tilbage til Århus, hvor jeg holdt kundeserviceafdelingen åben d. 26. og 27., og her fik anledning til at ønske virkelig mange mennesker glædelig bagjul. Julen har været hyggelig i år, men jeg synes også der har været meget frem og tilbage (shit, jeg er glad for at vi har bil!), og meget fart på, så det var tiltrængt, da jeg efter arbejde i går spontant meldte mig på et yogahold. Ovenpå flere meget stillesiddende dage fyldt med mad har jeg egentlig mest af alt bare lyst til at vælte mig i salat og yogatimer. Det lyder virkelig kedeligt og helsefisseagtigt, but so be it!

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

2 kommentarer

    • Katrine

      Ja, de røde var lige kradse nok til dem. (; De får lov at komme ind i soveværelset med noget neutralt i!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *