Mere om mig #2

Til et mere om mig indlæg

  • Jeg ved godt det er mega prol, men jeg er en sucker for photoshoots i regnbuen på ARoS. Jeg elsker-elsker-elsker de fine billeder i forskellige farvetoner med smukke Århus i baggrunden. Så er jeg sgu ligeglad med, at det er hammer turistagtigt at stille sig op og gøre det.
  • Det er svært for mig, når folk ikke ser mig ind i øjnene, når de taler til mig. Mit fokus ryger pludselig fra samtalen, og bruges i stedet på at analysere, hvorfor mennesket foran mig ser væk. Gider du overhovedet snakke med mig, eller hvad sker der? Eller er det fordi du er usikker?
  • Jeg er 1,60 høj og har af samme årsag altid bøvl med at finde bukser, der ikke er to kilometer for lange. Det er bare lidt som om at de firmaer, der laver jeans i benlængde 30″ har det med også at sætte priserne godt højt, og jeg er simpelthen for nærig til at give mere end 500 for et par bukser. Derfor ender jeg altid med opsmøg i støvlerne, eller det fjollede fænomen af sammenkrøllet stof omkring anklerne. Fedt, jo! Hvis der sidder nogle fellow petite ladies derude og har fundet den gyldne gral på markedet, så giv endelig lyd!
  • Engang i mellem kan jeg finde på at tænde for den TV-kanal, som viser optagelser fra Folketinget. Dels fordi jeg synes, det kan være ret spændende at følge med i indholdet af (nogle af!) de ting, der diskuteres, men også fordi jeg har mega optur over hvor gammeldags det er. Jeg elsker at se mennesker, der er dybt uenige, tvunget til at omtale den, de skændes med i 3. person som Hr. eller Fru. Det er virkelig bitchfight på et ekstremt sofistikeret, subtilt niveau, og jeg elsker at se hvor indebrændte de stakkels folkevalgte ofte ser ud. Det er seriøst bedre end reality-tv.

 

 

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

4 kommentarer

  1. Katrine Anna

    I hear ya! Jeg er også 160 og har svært ved at finde bukser. Korte ben og stor numse går ikke godt, når man skal købe bukser! Hvis du en dag finder de gyldne bukser, så del ud! 😀

    • Katrine

      PREACH! Lige præcis! Jeg ved ikke hvad tøjmærkerne tænker på, for jeg har dælme mange veninder med samme problem. Der må da være en guldgrube i at lave bukser til den kropstype. Jeg lover at sige til hvis jeg opdager et firma, der fatter det 😉

  2. Kiki

    Med mine 161cm har jeg præcis det samme bukseproblem. Og når jeg så en sjælden gang finder et par bukser der passer i længden (YES!) så er der det problem, at de er alt for smalle om livet. For hvis man er lav og har korte ben, så kan man åbenbart ikke også samtidig have lidt fedt på maven

    (Mit tip er så at købe dem online i fx H&M, hvor de ofte har flere størrelser end i butikkerne)

    • Katrine

      Haha, det er klassikeren – jeg finder sjældent ud af om bukser, der passer i længden, sidder ordnentligt i taljen. De kommer aldrig op over mine lår! 😛 H&M-tippet er modtaget!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *