Nytårsforsæt- eller nytårsfortsæt?

Nytårsforsæt

Der har været en del skriverier de sidste par dage (bl.a. hos den velformulerede fru Lange) om nytårsforsætter. Som det gør hvert år, er forskellen mellem det korrekte ‘nytårsforsæt’ og det ofte brugte ‘nytårsfortsæt’ – som sprogligt ikke angiver, at man har sat sig for noget, men i stedet at man vil fortsætte med noget – blevet slået godt og grundigt fast i mangt et kommentarfelt. I virkeligheden tænker jeg egentlig at den diskussion er ret spøjs, for vi ved alle sammen at det er rigtig, rigtig svært at holde nytårsforsæt. Det er skide svært at ændre sine vaner, og mange sætter deres mål alt for langt væk fra deres udgangspunkt. Nu er det ikke sådan at jeg er imod ambitiøse mål – slet ikke. Problemet med nytårsforsæt er bare, at de også tit formuleres så status quo fremstilles som negativ.

Jeg vil tabe 10 kilo sender ikke tankerne imod kærlighed til egen krop, selvom de dybere intentioner i få tilfælde måske ligger der. Jeg vil bruge mere tid sammen med mine veninder springer måske ud af dårlig samvittighed. Jeg vil stoppe med at ryge har ligesom de to andre eksempler rod i, at der er noget galt med den ‘nuværende’ version af én selv. Jaja, tænker du, man kan jo aldrig forbedre sig. Og jo, gu fanden kan man det. Men jeg tror ikke på at gode ændringer i ens liv kan udspringe af selvbebrejdelse og “burde”-følelser. Og jeg tror lige præcis det er derfor, de sjældent holder.

Derfor synes jeg faktisk ordet “nytårsfortsætter” er interessant. For selvom det ikke er den rigtige stavemåde, så bør vi måske i virkeligheden omkring årsskiftet basere vores forsætter på positive ting, vi allerede gør – og som vi vil fokusere på at blive ved med. På den måde anerkender vi også os selv for de ting, vi allerede er gode til, samtidig med at vi giver os selv et løfte om, i det næste år at bibeholde dette element i vores liv, om at nære det.

På den måde udspringer målene for det nye år på allerede eksisterende gode ting – og vi sætter os for at gøre ting, vi allerede ved, gør os glade. På den måde behøver vi slet ikke arbejde med motivation. Den er indbygget i forsættet. Skide smart jo! Win-win over hele linjen.

Med udgangspunkt i ovenstående tanker – som naturligvis udspringer dels af fornævnte debat, men også af at have læst ulækkert meget poppsykologisk selvhjælpslitteratur (and I’m not even ashamed of it!) – har jeg formuleret nedenstående nytårsforsæt i år, som jeg tror bliver en del nemmere at holde end de traditionelle “Smid 10 kilo og træn til du brækker dig”, jeg plejer at fyre af.

Jeg vil fortsætte med at huske min yogapraksis.
Selvom jeg har undervist yoga siden 2013, så har jeg i perioder været virkelig slem til udelukkende at undervise. Min egen praksis røg lidt en tur til højre til fordel for styrketræning, løb, crossfit og ..well, min sofa ikke at forglemme. I det forgangne år har jeg til gengæld været virkelig god til selv at praktisere et par gange om ugen, under kyndig ledelse af de søde damer i Fitness World her i Århus. I år vil jeg blive ved med det – fordi de regelmæssige yogatimer tjener som tiltrængte pusterum i en travl hverdag, og fordi effekten af dem spreder sig ud i min hverdag, og gør mig til et menneske, som er rarere at være sammen med.

Jeg vil fortsætte med at have et balanceret forhold til kost.
Et balanceret forhold til kost var faktisk et stort arbejdspunkt for mig sidste år. Jeg har før i tiden været virkelig strid til at være enten/eller. Typen, der i lange perioder er virkelig loose, og spiser chips til jeg er lige ved at brække mig – afbrudt af korte perioder, karakteriseret af en ulækkert helsefisseagtig tilgang til, hvad jeg putter i munden. Resultatet er forventeligt yoyovægt og rigtig meget selvbebrejdelse – og det er noget pjat, når vi alle sammen ved at 80/20 er vejen frem.

Det har jeg lært sidste år – 80/20 altså. At det er helt okay med velbehag at kværne en pose chips en gang i mellem – men at det ikke behøver være hele tiden. Samtidig at der ikke er nogen andre end mig, der laver regler om, hvad jeg skal spise og ikke spise. Der er dermed aldrig nogensinde grund til at sige “det må jeg ikke spise” – for gu’ fanden må jeg det! Nogle gange betyder det at noget bliver valgt fra, nogle gange betyder det at noget bliver valgt til, og nej, det behøver sgu ikke altid være det, min krop er gladest for, og det er helt okay. Dén holdning har sørget for at jeg faktisk har tabt mig lidt i år i stedet for at tage på, og dén holdning vil jeg holde fast på i 2016.

Jeg vil fortsætte med at huske at gøre ting, der gør mig glad.
Noget, jeg øver mig virkelig meget på, er at sætte tid til side til rare ting med vilje. Det lyder måske banalt – det er det i og for sig også. Men jeg oplever selv, at hvis jeg ikke er pinligt bevidst om netop det, så forsvinder alle de gode ting i hverdagstågen. Andre studerende kender måske følelsen af altid at have et eller andet, man burde lave. For mig at se er alt det, man burde lave, bare på ingen måde vigtigere end dét, der måske er det allervigtigste i verden: At man for fanden godt kan li’ det liv, man lever. Og for at man kan det, så skal der sgu være glimt af gode, og rare ting, som man vælger at gøre, fordi man virkelig har lyst – og så bare sige “pyt!” til resten for en stund. Ellers bliver det hele godt nok for surt, hvilket der ingen grund er til, så længe man, langt hen af vejen, har friheden til selv at styre sit liv. I 2016 vil jeg gerne være endnu bedre til at vælge gode ting til.

Hvad tænker du om nytårsforsætter? Og har du nogen i år?

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Én kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *