Om at være blevet et moster-monster

Efter at jeg flyttede til Århus har jeg kun i glimt været træt af ikke at bo tættere på min familie.  Jeg har et nært forhold til især min mor og min lillesøster, som jeg stort set dagligt er i kontakt med. I nogle perioder tror jeg endda jeg taler mere med dem i dag, end jeg gjorde dengang jeg boede hos min far, bare ti kilometer fra dem. Når der er sket meget hjemme hos dem, har jeg selvfølgelig ind i mellem siddet med en følelse af, at jeg gerne ville være der. Og lige nu kan man godt argumentere for, at der sker rigtig meget. Min søster er nemlig blevet mor. Min nevø blev født d. 15/10 (som i øvrigt også er min fars fødselsdag!) klokken 5.30 om morgenen.

Som du nok kan forstå har jeg nu forvandlet mig til et decideret moster-monster, som konstant beder om billeder af den lille. Ingen skam i livet har jeg, når jeg hver dag udfritter min mor, min far og min søster for de seneste snapshots af lillemanden. Pludselig er afstanden til hjemstavnen blevet to hundrede kilometer længere, og det skal jeg hilse og sige er ret træls, når man konstant har lyst til at sætte sig i bilen og køre turen! Heldigvis vender vi snuden af den lille blå bil sydpå i næste weekend. Jeg glæder mig sindssygt meget til for alvor at opleve min lillesøster som mor, og ikke mindst til at lære ham den lille lidt bedre at kende.

IMG_1496

4 kommentarer

    • Katrine

      Åååårh, du er sød <3 Jeg glæder mig så meget til at komme hjem på besøg, du fatter det slet ikke!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *