Om at være afhængig af sit ur

Billede 30-10-2015 21.47.00Jeg er blevet sådan en type, der konstant har ur på. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at jeg føler mig nøgen uden, lige for tiden. Sådan helt forkert og akavet, uden den der ekstra lille vægt af et urværk på armen. Min yndlingsting ved ure er nok noget, mange andre hader: Den monotone, insisterende lyd af maskineriet der arbejder. Tik. Tak. Tik. Tak. Især når der ellers er pres på, fyldes jeg med ro, når jeg hører sekundviserens listen over urskiven. Det bliver næsten et mantra midt i larmen, som skaber fokus og minder mig om, at uanset hvor meget jeg skynder mig, så går tiden hverken hurtigere eller langsommere. Paradoksalt nok minder urets tilstedeværelse mig om, at jeg ind i mellem skal stoppe op og være i det værende (som en af mine kloge undervisere på universitetet så smukt udtrykker det) i stedet for at spæne fremad med hundrede og tyve i timen. Om at udnytte minuttet, der afvikles lige nu, i stedet for at tænke på det næste. Det er rart. Også meget sundt, tænker jeg.

Uret ovenfor er i øvrigt købt på eBay, så billigt, at det næsten er pinligt. Du finder det lige her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *