På vej ud af boblen

Det føles virkelig ikke som om, at det er særlig længe siden, at jeg sad dér ved et vakkelvorent campingbord i Norditalien og febrilsk tjekkede Aarhus Universitets ansøgelsessystem, for at se om jeg var optaget. Jeg kan huske at mine hænder rystede, og at jeg bandede højt over det mobile bredbånds langsomme forbindelse. I al beskedenhed var jeg ret sikker på, at jeg var kommet ind – men det var alligevel sindssygt nervepirrende at logge ind på websitet. Alle mine ting var allerede inden afrejsen til Italien flyttet op i en skotøjsæskeformet 1-værelses på 31 kvm lidt udenfor Aarhus. Jeg havde skrevet under på min første lejekontrakt. Men det var alligevel ikke helt virkeligt før jeg så ordet “Optaget” udfor min førsteprioritet Engelsk.

Jeg havde allerede dengang en stærk formodning om, at jeg ville ende på en kandidatuddannelse. Jeg startede med at læse i 2012, og vidste altså dengang, at hvis jeg klarede det på normeret tid, så ville jeg være cand.mag. i 2017. Hold kæft, hvor jeg syntes, at der var lang tid til. Ikke fordi jeg ikke glædede mig til at læse, for det gjorde jeg virkelig – men der var bare uhåndgribeligt lange udsigter til at komme ud af uddannelsessystemet og ud i “den rigtige verden”. Man er sgu lidt i en mærkelig bobbel, imens man læser. Jo længere tid, jeg læste, jo mere frustreret blev jeg over at analysere på verden, men ikke deltage i den. Den frustration er heldigvis blevet en del mindre, efter jeg er startet på kandidaten i Oplevelsesøkonomi, hvor der er meget fokus på at lave rigtige projekter med rigtige samarbejdspartnere. Det er hårdt, men også meget federe og langt mere givende end at terpe tør teori.

2017 er ikke langt væk mere. Faktisk er det lige rundt om hjørnet. Det semester, jeg er på nu, er det sidste semester, som er nogenlunde, som man kender det med tre fag og et projekt i studiegruppen. Næste semester står den på én dag på uni, og resten af ugens dage er sat af til praktik (jagten på en praktikplads taler vi slet ikke om!). Og nåja, så starter forberedelserne til specialet også lige pludselig. Vejleder skal vælges til oktober. Jeg afleverer specialet om et år og to måneder.

Det er altså lige om lidt. Jeg glæder mig helt tosset til at komme ud på den anden side, men min indre tryghedsnarkoman har virkelig haft det fedt med at kende “planen” for 2012-2017. Og så sidder jeg pludselig her og melder mig til magistrenes a-kasse, for nåh ja, man skal jo ikke regne med at have et job fra den dag, hvor SU’en stopper med at tikke ind. Hvor fanden blev tiden af?

akasse

Tryk her for at følge bloggen via Bloglovin', og her for at følge med på Facebook.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *