Skovtursdrømme

Riis skov mørk

Jeg drømmer om snart at give mig tid til en gåtur i Riis Skov. Bare mig, alene, med musik i ørerne og et varmt tørklæde viklet om halsen. Den slags gåtur hvor våde efterårsblade klistrer på oversiden af skoene, hvor skoven dufter af våd jord og den ophøjede ro fra de gamle træer finder sig et bosted dybt inde i mig. Det har været et presset efterår i år, og det har været – og er – enormt svært at balancere undervisningstimer, gruppearbejde, læsning og arbejde, og samtidig at få tilbagt tid med de mennesker, jeg godt kan lide. For ikke at sige tid kun med mig selv. Og pludselig er det oktober. Tiden går enormt stærkt når man løber i cirkler rundt om sig selv. Jeg trænger virkelig til den gåtur i skoven. Det har jeg gjort længe. Alligevel ender det altid med at jeg bruger tiden under min dyne, eller på at indhente et eller andet til studiet. Det er noget pjat. Jeg ved jo godt, hvad jeg har brug for.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *